Af Jakob Lund Pedersen

Fatimas børneværelse var som et lille laboratorium. På reolen stod glas og bøtter fyldt med farverige væsker, som hun selv havde blandet.

På sit barndomsværelse udviklede Fatima i en tidlig eller en interesse for at eksperimentere. I sin mors tomme creme-bøtter, blandede hun vand med blade og meget andet, som hun fandt i naturen. Fatima holdt øje med sine blandinger, og hun noterede i sin lille notesbog, hvordan de langsomt skiftede farve og lugt. Fatima elskede også at læse, og da hun var tretten år skrev hun sin første histore, ‘Da Fabian blev gul’.

Som forsker kan Fatima både drage nytte af kærlighed til sprog og til at eksperimentere. Fatima forsker nemlig i bakteriers kommunikation. Ved at forstå bakteriernes indbyrdes ‘hvisken’, er det muligt at opdage farlige bakterier i en smittet person, inden denne person viser symptomer. Derved kan behandlinger sættes i gang tidligere og være mere effektive.

‘Fatima AlZahra’a Alatraktchi og de hviskende bakterier’ er beretningen om Fatima fra hun som barn laver sine egne eksperimenter på sit værelse til hun vokser op og bliver ‘bakteriehvisker’, og vil hjælpe folk som bliver alvorligt syge.

Som voksen fik Fatima sit eget rigtige laboratorium. Her undersøger hun bakteriers hvisken, og hvordan denne hvisken kan redde mange mennesker fra at blive syge.